Rørbæk Biler er stadig autoriseret Hyundai forhandler og værksted hele 2025 og fortsætter som Hyundai serviceværksted efter 2025.
Gårsdagens nyhed omkring importøren af Hyundai har valgt en ny retning med større og færre forhandlere var ikke en nyhed for Rørbæk Biler i Frederikshavn og Hjørring.
– Vi har haft en dialog med Hyundai omkring deres fremtid i et stykke tid og har valgt, at vores fokus skal ligge lokalt ved vores kunder, som har været trofaste siden 1992, hvor Rørbæk Biler som en af de første i Danmark og for nuværende er den forhandler, som har haft mærket i længst tid, fortæller Daniel Rørbæk.
![Rørbæk Biler er her endnu 2 Roerbaek e1644495187388](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2022/02/Roerbaek-e1644495187388.jpg)
– Vi har en stor erfaring og mange gode faste kunder, som stadig trygt kan komme i vores butikker og få lavet service, garantisager og skader som de altid har gjort. Rørbæk Biler har siden forretningens begyndelse i 1988 haft stort fokus på brugte biler og den del af forretningen bliver der ikke lavet om på. Vi sælger stort set alle slags biler eller leaser dem ud igennem vores eget leasingselskab Rørbæk Leasing, uddyber Daniel Rørbæk.
– Igennem de mange år, vi har beskæftiget os med brugte biler, har vi skabt et stort netværk, hvor det også er muligt at anskaffe nye biler, heri blandt også Hyundai. Vi føler os derfor trygge ved, at vi sagtens kan hjælpe vores mange gode kunder i fremtiden.
– I og med vi fortsætter som Hyundai serviceværksted og med de brugte biler vil vores personale forblive en del af Rørbæk Biler. Vi har gode medarbejdere med mange års erfaring, som vi selvfølgelig beholder, slutter Daniel Rørbæk.