Søndag eftermiddag blev Anders Mariendahl klar over, at han blev kåret til årets talentdommer i Vendsyssel Fodbolddommerklub.
Anders kunne ikke deltage i generalforsamlingen, så han fik i stedet overrakt pokalen, til hans store overraskelse, i forbindelse med dagens træningskamp i Fortuna. Formand Michael Kristensen udtaler følgende om årets talent.
– Anders er en seriøs ung mand, med benene plantet solidt på jorden. Han har taget et kæmpe skridt i 2024, hvor han efter sæsonen rykkede op i serie 2. Han blev i 2024 indlemmet i den lokale talentgruppe, og han har for alvor fundet sig til rette i gruppen.
– Et stort talent, som vi i VFK glæder os til at følge i de kommende år.
Link til relateret artikel
Flot fremmøde til generalforsamling i Vendsyssel Fodbolddommerklub