Efter en søredningsopgave i Skagerrak vender skipper det kritiske øje på JRCC

Herfra er der et stort skulderklap, for en god indsats til de involverede redningsmyndigheder, af skipperen der havde reddet den våde og forkomne fisker ombord, skriver FiskerForum.

Efter man havde fået givet den forulykkede fiskeskipper fra »musse« tørt tøj og lidt varme, så kaldte man op vagthavende hos JRCC (Lyngby Radio). Man ville gerne vide, hvem der tog sig af den brændende kutter »Musse«. For efter FRB 8 havde forladt »scenen« kom redningsfartøjet »Lars Kruse« til og forsøgte at slukke branden. Men et overtændt styrhus gjorde opgaven nærmest umulig. Herefter fik man ordre fra Lyngby Radio, om at »Lars Kruse« godt kunne returnere til Skagen. Hvilket de gjorde.

Så pludselig lå det andet fiskefartøj alene med en brændende og overtændt kutter, der nu helt var overladt til vind og vejr. Den kunne synke når som helst og det mente man herfra ikke var i orden eller forsvarligt.

For som skipper siger til FiskerForum.dk, »vi er jo flere der fisker i dette område, så det ville da være mere på sin plads og forventeligt, at der var en myndighed tilstede, så man kunne få den nøjagtige position, hvis skibet skulle synke.

Derfor gentog man fra trawleren opkaldet til Lyngby Radio, for det kunne da ikke passe, at man overlod et overtændt og brændende skib i T-ruten ved Skagen. En rute der mens opkaldet til Lyngby Radio blev foretaget, blev passeret af fragtskibe, både fra Nord og Syd i Storebælt. Det var det man vist bedst kan kalde for uansvarligt, at overlade et sådant »skyggeskib« uden strøm og anden afmærkning, til vejr og vind. Men trods en undrende skipper her, fik han at vide fra Lyngby Radio, at man havde fået ordre oppe fra, og at man ikke havde noget ansvar her og derfor godt kunne sejle igen.

Fiskeskipperen undrede sig og havde svært ved blot at forlade det brændende skib, men det var for farligt selv at smide en trosse over og slæbe skibet til Strandby.

Han valgte dog at blive ved det flyende og nu næsten udbrændte skibs-vrag. Hvis det skulle synke kunne han jo oplyse koordinaterne, så andre kunne blive advaret i tide.

Men båden flød og efter at have ligget siden klokken 19.05, så satte man kursen klokken 22.50 mod Strandby, så den forkomne fisker, kunne komme i land og ind til familien.

Efter at være landet i Strandby og fiskeren fra »Musse« var blevet genforenet med sin familie, havde fiskeskipperen det svært med, at der fortsat lå et brændende fiskefartøj i den meget trafikerede T-rute. Da han forlod stedet drev det brændende fartøj med 1,4 knob i en NordØstlig retning, stadigt liggende i dansk farvandsområde. Og med den hastighed fartøjet drev med, ville det tage omkring en til halvanden time, inden det krydsende den svenske sø-grænse.

Dette skriv skal ikke forstås som nogen større kritik fra fiskeskipperens side, men måske mere som en undrende over, at redningsfartøjerne blev bedt om at sejle væk og at der ikke som et minimum blev hidkaldt andet fartøj til at sikre skibstrafikken og fiskeriet i området.

Man får let den tanke, at man måske bevidst fra JRCC’s side, kun ventede på at »Musse« ville drive ind i svensk farvand og at man derefter belejligt kunne give »opgaven / aben« videre til den svenske kystvagt..

Det var også det der skete – den svenske kystredningstjeneste tog over og fortsatte indsatsen med både slukning og bugsering til Skagen Havn.