Mundvigene trækker tilsyneladende automatisk opad, og skuldrene sænkes, når der er skumsprøjt om tæerne, og horisonten strækker sig uendeligt i Vesterhavet.
En ny brugerundersøgelse fra Wilke viser i hvert fald, at hele 98 procent af gæsterne i skuldersæsonen og 95 procent i højsæsonen er yderst tilfredse med deres ophold langs Vestkysten.
Samtidig er gæsterne meget villige til at anbefale vestkystferie til venner, kolleger og familie. På tværs af feriestederne langs Vestkysten viser analysen, at graden af gæsternes sandsynlighed for at tale varmt om Vestkystferie til andre ligger på Net Promoter Score (NPS) 60 i højsæsonen og 70 i skuldersæsonen. Måleenheden NPS giver en klar indikation om gæsternes relation til et produkt eller en oplevelse.
Det er næppe heller helt uden grund. Med den fantastiske natur, havet og de smukke strande er det en destination, der virkelig giver mulighed for at komme ned i gear og lade op, hvilket ifølge gæsterne er en vigtig faktor.
vil da også fortsætte med at udvikle destinationen og arbejder på at tilbyde endnu flere oplevelser, butikker og spisesteder.
Ambitionen er kort fortalt, at det alt sammen skal være med til at gøre Vestkysten til den foretrukne kystdestination i Nordeuropa.
Link til relateret artikel
Hold vinterferie i et sommerhus hos V∙Kysten og få gratis entrébilletter til Nordsøen