Kristian Petrussen har i godt og vel et halvt år samlet affald op rundt omkring Hirtshals. Han flyttede i 2017 fra Grønland til havnebyen i det nordvestlige Vendsyssel.
– Da jeg flyttede hertil, kunne jeg godt se, der lå en masse på vejene, der skulle samles op, fortæller Kristian Petrussen, der til dagligt arbejder som rengøringshjælper, til TV2 Nord.
Det lokale erhvervsliv sætter stor pris på Kristian Petrussens arbejde. Derfor gik flere af byens butikker sammen til at give ham en julegave, der bestod af både gaver og gavekort.
– Det betyder utroligt meget, at Kristian gider gå rundt og samle affald op, fordi vi har en meget flottere by nu end med alt det skrald, før han begyndte at samle op, fortæller butiksbestyrer i Kødboxen, Jan Hansen.
Tjek indslaget her hos TV2 Nord.