Kim J. Fogts tidligere studiekammerat Mette Ósland Pedersen var forbi Nordsøen Oceanarium for at optage forskellige afsnit til sin nye podcast om naturen.
Der blev snakket om hajer, eremitkrebs, sæler og meget andet, idet der blev lagt vægt på nogle af de superkræfter, som de forskellige arter har. Blandt andet at en haj kan mærke elektriske impulser eller at nogle krabbearter pynter sig, så de går i et med deres omgivelser.
– Det er fantastisk, at vi som zoologisk anlæg kan bidrage til vidensdeling på forskellige platforme for at vække nysgerrigheden hos børn og voksne og med lidt held skabe nye naturformidlere og nørder, lyder det efterfølgende Kim J. Fogt.
Mette Ósland Pedersen er i lighed med Kim J. Fogt uddannet som natur- og kulturformidler på UCN i Hjørring. Det er en uddannelse med fokus på planlægning og afholdelse af events og aktiviteter, innovation og iværksætteri, markedsføring og branding, turisme og ikke mindst netop formidling af natur og kultur.
Podcasten hedder Naturens Superhelte.