For nogle år siden erstattede Hæstrup VVS ifølge TV2 Nord ofte de gamle oliefyr ud med varmepumperne på både private huse og erhvervsbygninger.
– Det lå lige for, fordi olien var dyr, og strømmen var billig, og var altid billig på det tidspunkt, forklarer Henrik Højmark Hansen, som er indehaver af Hæstrup VVS.
I dag er det dog blevet sværere at rådgive kunderne om at vælge den grønne løsning til.
– Det vi oplever som værende den største udfordring, det er de svingende energipriser, og usikkerheden om hvordan de vil udvikle sig fremadrettet, forklarer han.
Virksomheden har cirka 70 procent erhvervskunder, og de står ofte overfor større investeringer, hvor energipriserne derfor har stor betydning.
Derfor efterlyser han en klar retning fra politikerne.
– Det er så mudret et billedet med energipriserne, og hvad det er, man vil med energi i Danmark, at det bliver svært for os at fortælle kunderne helt klart og tydeligt, hvad det er de skal vælge, påpeger Henrik Højmark Hansen.
Læs hele artiklen og se indslag her hos TV2 Nord.


