Hotel Phønix Hjørring midt i Hjørring har opdateret og udvidet muligheden for møde- og konferencepakker i samarbejde med andre lokale turist-aktører.
– Der er nu endnu flere spændende muligheder for vores møde- og konferencegæster. Udover vores egne faciliteter med lokaler, spisning og overnatning har vi indgået samarbejde med en række lokale virksomheder, skriver Hotel Phønix i Hjørring.
Dermed understreger familien Messmann, Birgitte, Henrik, Mikkel og Christoffer, som driver det populære hotel, at Hjørring by også spiller en central rolle som en vigtig del af turisterhvervet i Hjørring Kommune.
– Vi er meget begejstrede for at styrke samarbejdet med vores lokalmiljø i Hjørring.
– Vi tilbyder nu blandt meget andet champagnesmagning i samarbejde med Vibeke Blach, som står bag Champagnenovicen i Hjørring.
– Vi har også indgået aftale med Bryghuset Vendia om ølsmagning og rundvisning, hvor deltagerne får indsigt i brygprocessen, råvarerne og de forskellige øltyper. Undervejs smages både råvarer og – for de modige – øl under gæring eller lagring.
– Møde- og konferencegæster kan også opleve en spændende rundvisning på Vendsyssel Kunstmuseum eller tage med på en guidet skulpturvandring i Hjørring og oplev byens imponerende kunstværker. Rundvisningen ledes af faguddannet kunstpersonale, der deler spændende fortællinger om skulpturerne og deres betydning.
Gæsterne har også mulighed for at opleve Vendsyssel Teater, måske se aftenens forestilling og få en drink i baren hos Teatercaféen Hjørring.
Du kan læse mere om blandt andet spændende møde- og konferencepakker på Hotel Phønix i Hjørring.
Stærkt samarbejde mellem Hotel Phønix og Vendsyssel Kunstmuseum


