Traditionen tro blev der meget hurtigt – i løbet af en time – udsolgt til koncerten i Lendum Hallen den 5. april med lokale Version 1.0 og Kandis.
Lendum Ungdoms – Gymnastik- og Idrætsforening (L.U.G.I.) åbnede torsdag den 13. februar klokken 17-18 billetsalget i hallen, hvor folk stod i kø fra morgenstunden.
Resultatet var det sammen som tidligere: Udsolgt i løbet af nul komma nul, og endnu en succes er allerede i hus.



