I 2001 fusionerede Jelstrup-Lyngby Sparekasse med Vrå Sparekasse og blev til Sparekassen Vendsyssel og senere Sparekassen Danmark.
Lokale penge, der gør gavn
Som følge af sparekassens mange fusioner gennem tiden er der oprettet 13 almennyttige og velgørende fonde under navnet Sparekassen Danmark Fondene. I Hundelev og omegn er det Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel, som foreninger kan søge om støtte.
Svend Westergaard, der i sin tid var bestyrelsesmedlem i Jelstrup-Lyngby Sparekasse og en af hovedkræfterne bag fusionen, der skabte Sparekassen Vendsyssel, er i dag formand for Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel. Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel har i 2024 uddelt 15 millioner kroner til gode formål i sit virkeområde.
I Hundelev har blandt andet Hundelev Ungdomsklub, Hundelev Boldklub og Levehuset Hundelev fået støtte fra fonden i 2024, ligesom Hundelev Beboerforening også fik en donation til underholdning til deres 50-års jubilæumsfest.
Nyt liv i den gamle sparekasse
– Selv om der ikke længere er en afdeling i Hundelev, har fusionen været god for Hundelev og omegn, siger Svend Westergaard. Med fusionen skabte vi en stærk, lokal sparekasse og senere ikke mindst en stor velgørende fond, der støtter mange gode initiativer i vores lokalområde.
Der bliver fire lejligheder i bygningen i Hundelev, og det forventes, at de er klar til indflytning i løbet af 2025. Lejlighederne kan lejes gennem Sparekassen Danmark.
– Jeg er glad for, at der nu igen kommer liv i den gamle sparekasse, slutter Svend Westergaard.
Borgerne i Hundelev finder de nærmeste afdelinger af Sparekassen Danmark i Hjørring, Vrå og Hirtshals.