For nylig havde elever på EUC Nord i Hjørring et fantastisk besøg af kokken Anders Kiel Holm fra Villa Vest, som fik en Michelinstjerne i 2023.
På skolen fik eleverne på grundforløbet inden for kokke- og tjeneruddannelsen en helt særlig oplevelse. I samarbejde med Anders Kiel Holm fik de mulighed for at tilberede nogle af hans signaturretter, der blandt andet serveres på Villa Vest.
– Fokus var på friske og lækre råvarer, og eleverne fik hands-on erfaring med at filetere pighvar, rense blæksprutter og klargøre jomfruhummer – alle fanget i havet tæt på Nordjylland. Der blev også lavet fond og saucer fyldt med krydderurter, jordskokker og andre lækre ingredienser, fortæller , som underviser fremtidens madhåndværkere og tjenere på EUC Nord.

– Anders delte sin imponerende karriere med eleverne og gav dem et spændende indblik i arbejdet i restaurationsbranchen. Fra Michelin-restauranter til arbejde i udlandet, og fra at være selvstændig til at arbejde i kantine – Anders inspirerede eleverne med værdifulde erfaringer og indsigter, forklarer læreren på EUC Nord.
Anders Kiel Holm understregede også vigtigheden af dygtige kokkeelever og fortalte, at han altid er på udkig efter engagerede og talentfulde elever, der vil være med til at præge fremtidens gastronomi.

– En uforglemmelig dag, der ikke kun handlede om madlavning, men også om at forstå og blive inspireret af de mange muligheder inden for restaurationsbranchen – og en opfordring til alle dygtige kokkeelever derude, fastslår
– Tusind tak til Anders for en skøn dag med fokus på smag, kvalitet, bæredygtighed, faglig stolthed og branchen. Jeg synes det er nogle af de skønneste dage når vi samarbejder med branchen, slutter hun efter en forrygende oplevelse på EUC Nord.
Foto:


