Af Paw Rytter
Kandidat til KV25 og RV25
Moderaterne
Hej Daniel
Jeg kan se, at du har indbudt Agri Energys naboer til kaffe i morgen lørdag kl. 10. Respekt for det, det er så fint du vil dialogen.
Men jeg kan ikke forstå, at du kan være så skråsikker omkring, hvad udledningerne fra jeres processer indeholder. Måske skyldes det, at du har tillid til den miljøtilladelse, som Hjørring kommune udarbejdede i samarbejde med Stiesdal. Det har jeg ikke.
I miljøtilladelsen nævnes PAH-stoffer kun to gange i en sætning. Der nævnes intet om de dioxiner og beslægtede stoffer, der opstår under pyrolyse.
Ikke kan opstå, men opstår.
Jeg er helt med på, at de skadelige stoffer burde kunne/kan elimineres, hvis pyrolyseolien/gassen afbrændes ved tilpas høj temperatur. Men det er jo ikke tilfældet. I hvert fald ikke hele tiden.
Jeres mål er prisværdige, men et eller andet sted er det grundforskning I har gang i.
Og I havde vist ikke rigtigt knækket koderne for afbrænding af pyrolysegas og olie inden I gik i gang.
Og I har vist heller ikke fundet en god måde at tørre fibrene endnu.
Fibrene indeholder ammonium og rester af glycerin. Hvilke kemiske reaktioner kan der ske, når de damptørres? Jeg ved det ikke. Og jeg er ærligt talt usikker på, om I ved det? Endsige har undersøgt det.
Måske havde det været en god ide, at der blev lavet en miljøkonsekvensrapport inden I gik gang. Så havde I fået fagligt modspil fra starten af.
Og så lige en sidste ting. Giv nu de naboer der oplever sundhedsmæssige gener et anstændigt tilbud på deres ejendommen, så de kan komme væk. Ikke når anlægget engang er færdig, men nu. De skal videre med deres liv. Tilbyd dem den offentlige vurdering og lidt til flytningen.
Held og lykke med at få styr på processerne.
Helt relevante spørgsmål fra Paw Rytter.
Det ser ud til, at du har fundet ud af det hele. Du skulle jo have været spurgt til råds, inden man begyndte. Nu er må manså nødt til at måtte nøjes med to processer, der begge er velbeskrevne og patenterede: tørring og pyrolyse.
Der er ingen andre, der ved mere om åprocesserne i det end ASJ og Stiedal.
Hej Søren
Det er vist lidt mere nuanceret end som så. Stiesdal ignorerer risikoen for dioxin og andre sundhedesskadelige forbindelser. Så jeg fastholder, at der burde være udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering af kvalificerede eksperter. Læs hvad andre tænker her. https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/forskere-er-dybt-bekymrede-ensidigt-fokus-paa-pyrolyse-overser-alternativ-teknologi