Som ung havde jeg ikke Bob Dylan blandt mine største idoler, idet jeg vist fandt hans stemme for særegen og teksterne for litterære, akkurat som med Povl Dissing, men jeg anerkendte hans originalitet som en musiker, der var i gang med at revolutionere genrerne både med sine plader og koncerter, hvilket i filmen A Complete Unknown udfoldes med hans legendariske koncert i 1965 på Newport Folk Festival.
Den koncert kan der skrives musikhistoriske afhandlinger om, hvilket der formentlig også er, men den er tillige som tematisk omdrejningspunkt genialt placeret til sidst i filmen. Her revolutionerer Bob Dylan nemlig ikke bare musikhistorien, men i samme ombæring ser vi omkostningerne i form af kæresten Sylvie Russos bevægende afsked med ham ved et hegn i færgehavnen ved Newport. Ligesom Joan Baez samtidig af respekt giver slip på Dylan. Filmen løftes i dén grad også af fremragende skuespil ikke mindst af en indlevet Timothee Chalamet i hovedrollen som den konstant provokerende Bob Dylan.
At kunstnerisk kreativitet, når det som her bliver virkelig originalt og nyskabende, kan have store personlige omkostninger, ikke mindst for kunstnerens nærmeste, tydeliggøres smertefuldt i scenerne fra Newport Folk Festival. Dybden i Bob Dylans nærmest medfødte musikalitet og rækkevidden af de litterære kvaliteter i sangteksterne blev som bekendt senere af særdeles gode grunde hædret med Nobelprisen.
I lighed med John Lennon var han nok en drømmer, men hans sange, der alle har et enormt poetisk vingefang, hvilket filmen også smukt får vist, fik i dén grad politisk gennemslagskraft under ungdomsoprøret ikke mindst i USA. Dylan foldede drømmens vinger vinger ud, for nu at parafrasere Michael Strunge. Man kunne godt i dag unde den store nation en ny, ung kunstner med samme tæft for, hvad der rører sig i samfundet. Under alle omstændigheder bør man virkelig unde sig selv at se A Complete Unknown i MovieHouse.
Nok var den amerikanske musiker ikke mit største idol i ungdommen, men i dag erkender og anerkender jeg til fulde, at ikke ret mange i samtiden, hvis overhovedet nogen, var og er ligeså store som Bob Dylan. Hatteløft og afsted med jer alle til biografen. Selv skal jeg nu have støvet sangskatten af på Spotify.
Link til tidligere kortfattet omtale
På Spotify
Næ man ejer musikken
Du er en heldig mand, Tom!