Tirsdagens Generalforsamling i Hirtshals Boldklub (HB) bød på ikke mindre end tre forskellige kåringer og udnævnelser.
ÅRETS HB’er:
Anders Holm Schlie, som er børneudviklingstræner og Assistent for førsteholdet i Serie 2.

ÅRETS TRÆNER/LEDER:
Tu Tran. Træner for U8 drenge, som er hold med godt 17 fantastiske børn i 7 års alderen.
– Det er en kæmpe glæde, stolthed, livsgivende og en stor ære at være frivillig træner for Team Horne Hirtshals boldklub, lyder det fra Tu Tran.
– Jeg er mega overvældet, og ja, seriøst overrasket over at blive kåret som årets træner/leder for Team Horne Hirtshals. Men glad og stolt er jeg bestemt!

NYT ÆRESMEDLEM AF HIRTSHALS BOLDKLUB
John Hjermitslev (NUBBI).
Klublegende. Spillende træner for klubbens højst placerede hold nogensinde: Danmarksserieholdet i 1975.

Hirtshals Boldklub og Team Horne-Hirtshals ønsker sammen med NordsøPosten STORT TILLYKKE.