Der var tale om en rutinemæssig kontrol – men det skulle desværre få konsekvenser for bilisten. Da politiet henvendte sig til føreren, fik de nemlig hurtigt mistanke til, at han var påvirket.
Betjentene forklarer grundlaget for deres mistanke således i rapporten: ”Han virkede unaturligt nervøs ved vores henvendelse og havde ufrivillig mund- og håndbevægelser, små pupiller og blanke øjne.”
Føreren af bilen, en 21-årig mand, blev derfor instrueret i at deltage i en narkometertest. Ikke overraskende gav testen udslag – føreren var tilsyneladende påvirket af kokain, metadon og amfetamin under kørslen.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale på skadestuen.
Alle spiritus- og narkobilister tilbydes hjælp
Når Nordjyllands Politi sigter en person for overtrædelse af færdselslovens §§ 53-54, vil vedkommende blive tilbudt en uforpligtende samtale med en rusmiddelrådgiver.
Kilde: Nordjyllands Politi.