Hirtshals Havn havde i den forgangne uge fornøjelsen af at mødes med en polsk delegation, der talte repræsentanter fra den danske ambassade i Polen, havnen i Gdansk, havnen i Gdynia samt Szczecin and Świnoujście Seaports Authority.
Besøgets formål var at diskutere fremtiden for opsamling og lagring af CO₂ (CCS) samt bæredygtig havneudvikling i Europa. Vigtige emner fra diskussionerne var det grænseoverskridende samarbejde, som er afgørende for at fremskynde infrastrukturen for CCS. Videndeling styrker fundamentet for fremtidige partnerskaber. Og endelig det forhold, at europæiske havne spiller en central rolle i den grønne omstilling.
Som en del af Greenport Scandinavia satte man fokus på, hvordan Hirtshals Havn er positioneret til at understøtte håndtering af CO₂ og permanent lagring heraf i stor skala. Ved at arbejde sammen kan aktørerne angiveligt accelerere den grønne omstilling og skabe et samlet netværk for CCS.


