Team Horne-Hirtshals’ U11 drenge B spillede lørdag på udebane mod Frederikshavn FI, hvor det blev et brag af en kamp og en sejr til de lokale på 3-4.
Trænerne fortæller her om kampen:
“Drengene mødte op på Hirtshals stadion med smil. Bilerne blev fyldt op og kursen blev sat mod Frederikshavn. Der var hidkaldt assistance fra tre friske drenge fra u10 – Magnus, Lukas og Oskar.
Kampen blev fløjtet igang. Drengene fra Hirtshals spillede godt sammen og der gik ikke langtid før Lukas (U10) spillede en bold op til Oliver, der scorede til 0-1.
Drengene fortsatte med at kæmpe og det lykkes Simon at spille bolden op til Oliver, der scorede til 0-2.
Frederikshavn pressede på, men Valde, som var målemand i første halvleg, lavede en super redning, hvor bolde efterfølgende ramte stolpen. Valde var hurtigt oppe og få fat i bolden.
Frederikshavn fortsatte med at presse på og de scorede til 1-2. Kort efter havde Frederikshavn et skud på stolpen og ramte ved siden af. Men der gik ikke længe før de scorede til 2-2. Valde kunne intet gøre, da bolden sad oppe i højre hjørne af målet.
Dommerne fløjtede til halvleg. Valde byttede med Magnus (U10), der tog målmandshandskerne på. Drengene gik ind til anden halvleg med kampgejst.
Der blev kæmpet og begge hold pressede på. Men det lykkes Frederikshavn at få scoret til 3-2.
Drengene trak sig lidt tilbage og havde lidt svært ved at få bolden frem på banen. Men til sidst lykkedes det – Valde spillede bolden op til Oliver, der får bolden forbi målmanden. Der blev udlignet til 3-3 ( se i kommentarfeltet )
Oliver fik et frispark lige udenfor feltet og skød direkte igennem muren til 3-4. ( Se video )Drengene jublede og med ca. 8. min. tilbage af kampen var der virkelig spænding.
Frederikshavn pressede på og alle mand kæmpede for, at bolden ikke skulle komme forbi Magnus. De sidste minutter viste Magnus flere super redninger.
Og med alle mands effektive indsats lykkes det at holde bolden ude af vores mål. Kampen blev fløjtet af og drengene jublede, og tog en flot 3-4 sejr med hjem til Hirtshals.”
U11 drengene spiller næste kamp Lørdag den 26. april hjemme mod Skibsby-Højene IF.
Kilde: Hirtshals Boldklub.


