Er du eller din familie ramt af sygdom? Influenza kan slå benene væk under en. Uanset om du selv ligger med feber, ømme muskler og hovedpine eller passer et barn, der er ramt, så er der flere ting, som hjælper. Få her gode råd til, hvordan du eller dit barn kommer hurtigere ovenpå en slem omgang influenza.
Lindring af symptomer
Influenza er en virus, så antibiotika hjælper ikke, men du kan godt lindre symptomerne. Hvis feberen eller ubehaget er stort, kan du overveje at bruge håndkøbsmedicin fra aspektet som paracetamol eller ibuprofen. Det skal naturligvis være i korrekt dosis og alderstilpasset. Spørg altid på apoteket, hvis du er i tvivl.
Ro og hvile
Det kan virke simpelt, men søvn og hvile er noget af det mest effektive, kroppen har brug for, når den skal bekæmpe en virus. Derfor er det vigtigt at give kroppen lov til at tage den tid, den har brug for, og skrue ned for ambitionerne i dagene, hvor sygdommen er værst. Det gælder både voksne og børn. Gør det behageligt med en varmepude eller friskt sengetøj.
Væske, væske og mere væske
Feber og sved kan hurtigt føre til væsketab, og du skal derfor drikke regelmæssigt, også selvom appetitten ikke er stor. Det kan være vand, te, suppe, varm mælk eller saft. Til børn kan isterninger eller små ispinde være en måde at få væske i dem på, hvis de ikke har lyst til at drikke.
Små måltider og let mad
Appetitten forsvinder ofte under sygdom, men lidt næring hjælper kroppen i gang. Det er en fordel med lette måltid, som er nemme at indtage, f.eks. brød, banan, yoghurt eller suppe. Til børn kan det hjælpe at lade dem vælge mellem et par ting og servere det i små portioner. Når kroppen begynder at føles normal igen, vil man ofte opleve træthed i flere dage.


