Varehuset Kvickly Hjørring i Metropol undgik et større økonomisk tab, da en butikstyv forleden blev afsløret af en kvik kunde.
Kvickly Hjørring søger nu kontakt til den årvågne og snarrådige kvindelige kunde, der handlede i butikken lige op til lukketid tirsdag efter påske.
– Din opmærksomhed, og at du henvendte dig til personalet, gjorde, at vi i samarbejde med Metropolens vagter fik pågrebet en butikstyv, der forsøgte at stikke af med kød for over 3.000 kroner. Vi skylder dig stor tak og håber, du vil henvende dig til os. Så kvitterer vi naturligvis med en lille dusør, skriver Kvickly Hjørring.



