Svømmeklubben Nejst afholder igen sommersvømmeskole. Det har gennem de sidste år været en fast tradition, at den lokale svømmeklub afholder Sommersvømmeskole i de to første uger af børnenes sommerferie.
Ud over vandtilvænning er der også sikkerhed på programmet. Blandt andet får Svømmeskolen besøg af redningsstationen og lærer om grundlæggende førstehjælp. Undervisningen sker niveaudelt efter børnenes alder.

Og som noget specielt for netop Svømmeklubben Nejsts svømmeskole er, at der er inkluderet mad i deltagerprisen. “Vi har valgt dette, fordi vi ved, at der er noget hygge ved, at alle børn mødes ved et fælles bord og spiser sammen. Samtidig får forældrene en tiltrængt pause fra smøring af madpakker”, udtaler formand Dorte Andreasen.
Du kan læse mere om svømmeskolen og tilmelde dit barn hertil ved at klikke på dette link: Svømmeskole 2025.




Mersin Web Tasarım