Præcis otte måneder før næste juleaften blev der delt ud af flotte gaver i form af endnu et meget vellykket modeshow hos Dansk Folkehjælp Hjørring.

I den spændende genbrugsbutik på adressen Bispensgade 61 var der atter fuldt hus, hvilket vil sige 50 gæster, primært damer, som havde en rigtig hyggelige aften i godt selskab og med flot genbrugstøj fra butikken.
Der blev også delt gaver ud i form af gevinster udtrukket på nogle af billetter, og så sørgede arrangørerne som altid også for lidt at drikke og sødt dertil i pausen.
De frivillige i butikken takker for det store fremmøde, og siger tak for en rigtig fin aften.
Dansk Folkehjælp Hjørring er en humanitær organisation, som hjælper udsatte grupper i Hjørring Kommune. Alle arbejder ulønnet for at rejse penge til for eksempel konfirmationshjælp, sommerferie, juletræsfest og meget mere.
Pengene kommer ind gennem støtte fra mange gode mennesker og ikke mindst ved salg i genbrugsbutikken, hvor alt er af god kvalitet, nyvasket og tjekket for fejl og mangler.
Du kan se meget mere om mulighederne for at støtte Dansk Folkehjælps fine arbejde.


