Fodboldklubben Vendsyssel FF kæmper for at undgå nedrykning fra landets næstbedste række, NordicBet Ligaen, og spændingen trækkes helt ude til det yderste.
Lørdag kunne vendelboerne tage et godt skridt på vej mod sikkerhed, da holdet gæstede rækkens absolutte bundhold, FC Roskilde.
Et straffespark i sidste minut afgjorde kampen i Roskilde, og gjorde at hjemmeholdet endte med en 2-1 sejr, konstaterer klubben. Magnus Kaastrup scorede til 1-1 vendelboerne i kampen 69. minut.
Dermed er Vendsyssel FF blot et enkelt point foran HB Køge, som også kæmper for at undgå næstsidste pladsen, der betyder nedrykning. FC Roskildes muligheder er teoretiske og kun stadig aktuelle på grund af sejren lørdag.

I den kommende runde spiller Vendsyssel FF i København mod B93, og HB Køge tager på hjemmebane imod FC Roskilde.
Kampen på Nord Energi Arena i Hjørring lørdag den 10. maj klokken 14 mod HB Køge ser altså ud til at blive sæsonens hidtil vigtigste.
Efter lørdagens runde og nederlag i Roskilde mangler Vendsyssel FF fire kampe i nedrykningsslutspillet:
Fredag den 2. maj klokken 19 ude mod B93
Lørdag den 10. maj klokken 14 hjemme mod HB Køge
Søndag den 18. maj klokken 16 hjemme mod Hobro
Torsdag den 22. maj klokken 19 ude mod Hillerød
Derefter er der sommerpause, indtil kampene begynder igen i juli måned enten i NordicBet Ligaen eller i 2. division.



