Hjørring Kommune kæmper ihærdigt mod naturens vældige muskler, som i perioder snupper en bid eller to af kommunens kyster, strande og klitter.
Der kystsikres med sand mange steder, enkelte steder med sten, og andre steder får naturen frit spil som for eksempel fra Hirtshals og nord-øst på, hvor strandene ved Kjul, Uggerby, Tversted, Skiveren og Kandestederne er under evig forandring.
Ved nedkørslen til Tversted strand har kommunens ihærdige folk kørt en del grus til området for at være klar til at genetablere nedkørslen, så havet har været for tæt på. Nedkørslen er også sikret med store sten i en form for fast kystsikring.
Nedkørslen holdes brugbar i sommerhalvåret, hvor der kører mange biler til og fra den flotte, og omskiftelige, Tversted Strand.


