Er CO2-fangst ved skovrejsning god etik? Det drøftede filosofieleverne på Hjørring Gymnasium (STX) med Jens Christian Mølbjerg, da han besøgte skolen i denne uge. Mølbjerg er administrerende direktør i Trefadder , som planter træer, der binder CO2 blot ved at vokse.

Det blev et inspirerende møde, der gav et indblik i, hvordan man arbejder med klimaindsatser på meget stor skala. Der blev drøftet spørgsmål som: Hvordan undgår man, at handel med klimakvoter bliver en form for aflad? Hvilke etiske argumenter taler for at bruge metoden? Hvordan dokumenterer man, at det rent faktisk virker?
Direktøren gjorde kort fortalt de store principielle overvejelser nærværende.
Foto: STX.


