Det er ikke hver dag, man ser en virksomhed fra Hjørring med stande på både SPG 2025 i Barcelona og IFFA 2025 i Frankfurt – og samtidig. Men det er præcis, hvad den nordjyske familievirksomhed ScanBelt gør i denne tid.
Når verdens fødevareindustrier stimler sammen i to af Europas største messebyer, står Scanbelt midt i det hele – med plasttransportbånd, nordjysk gåpåmod og international gennemslagskraft.
SPG (Seafood Processing Global) er verdens største messe for fisk- og skaldyrsforarbejdning, mens IFFA er verdens førende messe for kød- og proteinteknologi. Begge er tunge branche-events – og ScanBelt er med helt fremme i feltet.
– Vi kunne selvfølgelig bare vælge én messe… men hvor er det sjove i det? Vi tager to på én gang! siger ledelsen med et smil.
ScanBelt er ikke bare en lokal bedrift – det er en succesvirksomhed (bogstaveligt talt, kåret fem gange), en familieejet vækstkomet og en eksportmaskine, der leverer plasttransportbånd til mere end 70 lande. Med base i Hjørring og kunder over hele kloden beviser ScanBelt, at storhed godt kan gro i nordjysk muld.
– Vi har altid haft ambitioner, men vi er stadig os selv – bare med lidt flere bånd og lidt flere lande på kundelisten, tilføjer virksomheden.
Med deltagelsen i både SPG og IFFA 2025 cementerer ScanBelt sin plads som en global spiller – og som en af de få, der kan sige: Vi var begge steder. Samtidig. Og vi var til at få øje på.
ScanBelt A/S i Hjørring er for 5. gang kåret som Succesvirksomhed


