Af Hans Hauge
Tidligere elev på Hjørring Gymnasium
Lektor emeritus fra Aarhus Universitet
Jeg har netop været i Hjørring, hvor jeg skulle holde foredrag på gymnasiet. Det blev så fint omtalt her i avisen.
Jeg blev lidt mismodig over at gense byen. Jeg gik fra banegården op ad Jernbanegade ved 17 tiden, og jeg mødte ikke et menneske, men så de lukkede forretninger.
Ved 18-tiden gik jeg ad hovedgaden op mod gymnasiet. Gaden var næsten tom. Der legede nogle drenge, der lignede filippinere eller thailændere. Så kom et enkelt par gående.
Hvordan kan byen blive levende igen? Der er et enkelt middel, som er brugt især i Sydtyskland. Fjern alle gågader og lad bilerne køre igen. Flere og flere biler bliver el-drevne, så der er ingen forurening.
I løbet af et år vil forretningerne åbne igen, og der vil blive liv på Jernbanegade og på alle de andre gader.



Nej tak, biler skaber ikke liv i en midtby. Nu er det vel heller ikke det mest livlige tidspunkt skribenten gik ned ad Østergade nemlig kl. 18. Jeg arbejder i Østergade og oplever fint med liv i form af gående og folk der cykler igennem. Der er masser af parkeringspladser tæt på Østergade, Jernbanegade og Strømgade, så alle kan komme til at handle. Skal der være vej, parkeringsbåse og cykelsti bliver der ikke plads til gadestativer fra de handlende. Det fungerer ganske fint og kunne vi stoppe nethandel og i stedet bruge butikkerne vil alle være glade.
Handle hvor, Ole. Der er snart ikke flere butikker at handle i. Alt det kultur-snobberi har da ikke ført mere handel til gaderne og nethandlen er ikke skyld i det hele. Handlen stoppede sammen med bilerne, da Strømgade og Østergade blev gågader. Dengang var der liv og miljø i Hjørring. Nej – politikernes vision om at skabe miljø i Hjørring er fejlet fælt. Der er ganske få i Hjørrings centrum, uanset hvad klokken er og jeg cykler igennem Østergade og Strømgade flere gange hver uge. Hjørring er og bliver for altid ødelagt!
Hvorfor laver man ikke de lukkede forretninger om til lejligheder, der er noget der ikke er mere trist end at se de lukkede forretninger, jeg tror ikke de bliver åbnet igen, nethandlen har virkelig ødelagt by livet det er ikke bare i Hjørring, vi skal virkelig lave en tænketank der kan prøve at løse problemet, hvad med en overdækning af gågaden, det er der i andre byer med stor succes, bare en tanke.
Jeg tænker bare du skal lade dine dårlige ideer være i århus. Fordi heroppe er der ingen i midt byen der ønsker flere biler der. tværtimod bør der sættes mere ind overfor dem der ikke overholder loven.