Langt de fleste lokale kender den historiske Asdal Hovedgaard, som siden 1989 har været ejet af Jens Peter Lunden, men færre har måske nok om GVM, der også har adresse på Allingdamvej syd for Åbyen.
GVM er kort fortalt en paraplyorganisation, der udvikler, ejer og driver virksomheder, som går forrest i den grønne omstilling, som det politiske flertal ønsker i Danmark. I tæt samarbejde med lokale og internationale partnere forsøger organisationen at fremme bæredygtige og innovative løsninger – som er teknologisk avancerede og ikke mindst økonomisk og miljømæssigt bæredygtige.

Direktøren er Rasmus Hedegaard Bang, som man fredag fejrede 10 års jubilæum med og for hos Asdal Hovedgaard. Han startede som controller og er nu direktør i GVM, hvor bogstaverne står for Grøn Vækst Management.
– Det er en flot udvikling personligt og i virksomheden og med mange spændende opgaver løst til fulde, lød skudsmålet fra Jens Peter Lunden på Asdal Hovedgaard.
Det har da også ifølge Rasmus Hedegaard Bang været en fantastisk tid med masser af spændende projekter, udfordringer og grøn vækst sammen med Jens Peter Lunden og de mange dygtige og skønne medarbejdere og kollegaer hos GVM.
Stort tillykke til Rasmus Hedegaard Bang!


