Det er for arrangørerne en stor glæde endnu en gang at kunne invitere alle til forårskoncert med Bjergby-Mygdal Voksenkor. Koncerten er onsdag den 28. maj kl. 19.00 i Bjergby kirke.
Koret har gennem længere tid forberedt et dejligt program, som bl.a. indeholder satser af Christian Præstholm, kendte danske forårssange og Kyrie fra Schuberts skønne Messe i G-dur.
Til koncerten medvirker de tre dygtige musikere: pianist Maria Eshpai, violinist Agnes Hauge Mortensen og cellist Debbie Josephson. Vi får dem at høre både sammen med koret og alene.
Det hele foregår under organist Benedikte Hauge Olsens dygtige korledelse.
Arrangørerne håber at se mange både kendte og mindre kendte ansigter i kirken denne aften, der efterfølgende sluttes af med at menighedsrådet er vært ved et glas vin.
Alle er velkomne.


