På en skøn solskinsdag i den snart forgangne uge har man holdt rejsegilde på det nyeste tilbygning hos EUC Nord. Der er tale om et såkaldt orangeri hos afdelingen Gastronomi & Service.
Det har nemlig længe været et ønske hos afdelingen og supplerer den fine køkkenhave, som man grundlagde sidste år. Selve bygningen står skolens GF2 elever for sammen med BTU (Brobygning til uddannelse).

Et orangeri er traditionelt set en betegnelse på et hus med store vinduespartier, som blev anvendt til overvintring af citrustræer. De fleste orangerier har desuden holdt frosten ude ved at være forsynet med en form for opvarmning.
Eleverne har dygtigt tegnet tømret, støbt og muret. Herefter står selve skelettet klart og venter på, at eleverne færdiggør det hele inden man går på sommerferie.
Det har ifølge ledelse og lærere været en sand fornøjelse at se eleverne arbejde sammen om et projekt og bare give den fuld gas. Alle glæder sig til at se det færdige resultat.


