Forberedelserne til årets Hjørring Dyrskue den 20. og 21. juni er i fuld gang.
NordsøPosten kiggede forbi Dyrskuepladsen, hvor malerholdet var ved at varme penslerne op til en del af det omfattende arbejde, det er at gøre klar til de mange gæster.
Publikum kan også i år besøge blandt andet OUTDOOR, hvor gæsterne kan få oplysninger om hvor og hvad, der kan opleves i naturen.
Der kan også købes relevant grej til et aktivt udeliv med grill, rygning af fødevarer, hundesport, fiskeri, jagt, cykling, vandreture, naturevents, rejser med videre.
Hos det Aktive Hjørne på Hjørring Dyrskue smøger børnene ærmerne op og prøver kræfter med at malke en ko, kærne smør, smede jern, lavet et reb og meget mere.
De frivillige i Det Aktive Hjørne skal nok sørge for, at børnene ikke kommer til at kede sig her. Der er også sjove konkurrencer, hvor børnene kan udfordre hinanden.
Hjørring Dyrskue byder naturligvis også på masser af spændende dyr både i udstilling, fremvisning, shows og så videre.
Mad og drikke er naturligvis også i fokus, og det samme er bæredygtighed. Billetter kan købes her.


