Torsdag blev en forblæst oplevelse i Hirtshals, men med tre timers forsinkelse fik Leif Lund Jakobsen i sin egenskab af chef for det hele sammen med borgmester Søren Smalbro og miljøminister Magnus Heunicke officielt åbnet Naturmødet 2025.
Fredag morgen blæser det med en middel vindhastighed på omkring 9 meter i sekundet, men meteorologerne hos den norske vejrtjeneste YR.NO lover aftagende vind ned til mellem 3 og 4 meter i sekundet. Ligesom regnen skulle stoppe fra middagstid, hvilket lover godt for fredagens helt store rykind ikke mindst af skolebørn.

I det hele taget er fredag den helt store dag med et proppet program og et overflødighedshorn af aktiviteter rundt omkring i den nordlige ende af Kystvejen ved Husmoderstranden og på Den Grønne Plads samt nede på Sydvestkajen over mod Vestmolevej.
Se hele programmet her for Naturmødet 2025.


