Af Lars Høgh
Formand Tornby Beboerforening
Valnøddevej 4
Tornby
Virkelysten hos forældrekredsen i Tornby Børnehus er nogenlunde lige så stor, som pengekassen er tom og pladsen trang i hverdagen.
Børnehuset har en aktiv forældrekreds som gerne stiller op på arbejdsdage for at hjælpe med bl.a. at skabe bedre udeforhold for børnene. Udeforhold som er vigtige i et hus der desværre er godt fyldt op og hvor forældre som ønsker plads ofte henvises til nabobyerne.
I Tornby Borgerforeningen forsøger vi løbende at tage en dialog med byens andre foreninger og aktivitetsgrupper om hvad der rører sig hos dem og hvilke problemstillinger de står med, og vi ser på, om vi kan være til hjælp med stort eller småt.

På vores sidste dialogmøde med aktivitetsgruppen i Børnehuset viste det sig, at en af de små ting man gerne ville have var et højbed. Et bed børnene kan hjælpe med at passe samtidig med, at de kan lære noget om f.eks. blomster og krydderurter. Forældrene tilbød selv at bygge højbedet, men manglede penge til materialerne.
I det gode samarbejdes ånd, og med tanke på den glæde højbedene kan give, lykkedes det os i Beboerforeningen at fremtrylle midler til indkøb af materialer. Og glad det bliver man, når man får tilsendt billeder af de færdige bede med glade børn og forældre.
En god dag for foreningssamarbejdet i en landsby med virkelyst!


