En international ungdomsfodboldturnering, som er den største af sin slags i Italien, skal for fremtiden arrangeres af Idrætscenter Vendsyssel (ICV) via deres rejseafdeling, ICV Sports Travel, som holder til i Vrå, skriver TV2 Nord. Der er tale om turneringen Verona Cup.
Overtagelsen af Verona Cup, der hvert år afholdes i efterårsferien ved Gardasøen i Italien, er ifølge centerleder Alex Rasmussen en strategisk satsning, der åbner nye muligheder for både lokalsamfundet og Idrætscenter Vendsyssel. Blandt andet er der indgået aftale med det lokale busselskab Jørns Busrejser, som skal stå for at køre de unge til turneringen i Italien.
– Vi tror på, at Verona Cup vil styrke samarbejdet mellem danske og udenlandske klubber og samtidig skabe nye muligheder for at tiltrække sportsturisme til Hjørring Kommune, udtaler centerdirektør Alex Rasmussen.
Også Dana Cup forventer, at man vil få gavn af den nye overtagelse af Verona Cup.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.



Hvorfor i himmelen skal jeg betale skattepenge til et sportsarrangementer ved Garda søen ? Det forekommer mig aldeles malplaceret.