En spang er den enklest mulige bro, idet den kun består af løst udlagte stammer eller brædder, som krydser det vandløb, man ønsker at slå bro over.
Brugen af spang forudsætter, at der er fast og bæredygtig bund på begge sider af vandløbet. Det var der heldigvis der, hvor gæve lystfiskere nu har lavet spang over Liver Å.
Det funktionelle spang er placeret på vestsiden af Liver å nedstrøms fra Løkkensvej.
Folkene fra Liver Å Lystfiskerforening har et spang mere, der skal laves opstrøms fra Løkkensvej.
Det bliver lavet inden for de næste par uger.
Foto: Liver Å Lystfiskerforening.


