Allerede i næste uge har man muligheden for at lære Fjord Lines splinternye skib Fjord FSTR og dens besætning at kende LIVE i Hirtshals Havn.
Rederiet leder nemlig efter 90 frivillige, der har tid og lyst til at deltage i en vigtig sikkerhedsøvelse om bord. Øvelsen finder sted torsdag den 6. maj mellem kl. 12.00 og 15.00 ombord på Fjord FSTR i Hirtshals Havn.
Efter sikkerhedsøvelsen vil der være tid til at nyde en kop kaffe eller en kold sodavand og mulighed for en rundtur på det helt nye skib.
VIGTIGT: Grundet COVID-19 er det et krav, at alle deltagere ved fremmøde kan fremvise en negativ COVID19-test (UNDER 24 timer gammel).
FØRST TIL MØLLE – skynd dig og tilmeld dig her: Statist i sikkerhedsøvelse.