I den forgangne uge har haft besøg af Anne Juel Jørgensen, Børne- og Ungechef i Danske Bank. Hun gav kort fortalt masser af gode råd.
Vidste du eksempelvis, at unge, der har et fritidsjob som 13 til 17 årige, har udsigt til en fremtid med bedre økonomiske vaner? Og de får bedre karakterer?
Til daglig arbejder Anne Juel Jørgensen da også for at oplyse forældre om, hvordan deres børn får gode pengevaner.

Derudover kunne Trine Rubæk, partner i Dit Finanshus, fortælle om konkrete værktøjer og tips til, hvordan forældre og bedsteforældre kan investere effektivt for børn. Både i børneopsparing og depot for mindreårige.
Bestyrelsesmedlem Sisse Fisker styrede løjerne hos de mange deltagere ved arrangementet hos Dit Finanshus I Vrå.


