Mange fiskearter kræver, at der er grus, hvor de kan begrave deres æg, hvilket ikke mindst gælder ørrederne i de lokale vandløb som Liver Å og Uggerby Å.
Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegns såkaldte grushold har da også for nylig igen været på hårdt arbejde, idet de har udlagt ikke mindre end 25 kubikmeter gydegrus i Mogensbækken ved Bindslev.
Udlægning af gydegrus som her i en bæk ved Uggerby Å en nødvendighed for at vandløbene fortsat kan fungere som levested for en selvreproducerende ørredbestand.
Desto mere prisværdigt er det store arbejde, der løbende gøres af såvel Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn (SFHO) samt Liver Å Lystfiskerforening.
Lystfiskerforeningerne kan faktisk få betalt gydegrus og skjulesten, blot de udlægger materialet i samarbejde med kommunen. Information om denne tilskudsordning.
Kommunen kan desuden søge om økonomisk tilskud til restaureringsprojekter. Information om denne tilskudsordning.
Foto: SFHO.
Fakta: DTU.


