Landbrugsminister Rasmus Prehn præsenterede regeringens udspil for klimaindsatsen i landbruget som første skridt til et nye vindmølle-eventyr. Men realiteten er helt anden, mener Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
– Det er nærmere støtte til kulindustrien. Handlingsplanen holder hånden under det eksisterende landbrug og sætter sin lid til usikre fremtidige teknologier i stedet for straks at sætte gang i den nødvendige omlægning af landbruget til plantebaserede fødevarer og skabe et solidt fundament for fremtiden, siger Britta Riis.
Klimakrisen er virkelig og alvorlig. Læg oveni den natur- og biodiversitetskrisen og den mangeårige, glemte krise med millioner af forpinte dyr i de danske stalde.
I det lys tager regeringen desværre fat med fløjlshandsker, hvor der er brug for solide arbejdshandsker.
– Vi skal ikke afvikle dansk landbrug, men det skal bygges om. Vi har enorme dyreindustrier, og er det land i verden, der har flest dyr og producerer mest kød per indbygger. Det er kendt viden, at det er enormt klimabelastende, hvorimod et landbrug baseret på plantemad til mennesker og et langt mindre animalsk landbrug med dyr, der har det godt, vil være bæredygtigt, både når det gælder klima, natur, biodiversitet og dyrevelfærd, siger Britta Riis.
Plantebaserede fødevarer fylder meget lidt
Regeringen har tidligere meldt ud, at de gerne vil det plantebaserede, men lægger i realiteten op til meget lidt i udspillet. Regeringen vil prioritere 96 mio. kr. fra EU’s fælles landbrugspolitik til udvikling af plantebaserede fødevarer.
Det mener Dyrenes Beskyttelse skal have en meget større plads – og tildeles langt flere ressourcer – både for at nå klimamålet og for, at vi kan få ordentligt fat i markedet for plantebaserede fødevarer, der globalt forventes at stige med årlige tocifrede vækstrater over de næste 10 år.
Regeringen skal hjælpe dygtige landmænd med at blive blandt verdens førende i at dyrke økologiske, proteinrige afgrøder af høj kvalitet. Afgrøder, som kan bruges til at lave plantemad til mennesker. Det skal erstatte den enorme klimabelastende animalske produktion og skabe en balance, hvor færre dyr til gengæld kan have det meget bedre, fordi dyreindustrierne udfases og naturens dyr får flere og bedre levesteder. En sådan omstilling af landbruget og fødevareproduktionen tager lang tid, og derfor skal vi i gang nu.
– Vi appellerer til politikerne om, at de i de kommende forhandlinger ikke hænger fast i produktionen af i går. At fastholde en meget stor animalsk industri i stedet for at satse helhjertet på menneskeføde i form af planter svarer efter vores opfattelse til at insistere på fossile brændstoffer i stedet for vindmøller, slutter Britta Riis.
Link til tidligere artikel
Landbruget skal ifølge regeringen skære 7,1 millioner tons CO2 frem mod 2030