Der blev gået til den i dag under formiddagstræningen hos Vendsyssel FF på anlægget i Vrå forud for søndagens afgørende kamp.
Her tørner klubben hjemme sammen med en anden tidligere superligaklub, Hobro. For begge klubber tæller kun én ting: nemlig overlevelse i 1. division.
Lige nu ligger Hobro bedst for at undgå nedrykning, da de er seks point foran Vendsyssel FF med seks runder tilbage, så kravet til hjemmeholdet er en sejr.
– Det er et langt sejt træk, og det kan være, at det først bliver afgjort i den sidste kamp. Lige nu fokuserer vi på Hobro-kampen, og så tager vi den derfra, siger Vendsyssel FF’s træner Michael Schjønberg.
Kilde: TV2 Nord.