Vrå Højskoles nuværende fotohold har opnået et tilnærmelsesvist umuligt og forrygende resultat, da de afprøvede analogt fotografi på skolens 170 årige gamle kamera.
Eleverne fra forårsholdet har fremkaldt billederne i “forkert” fremkaldervæske, hvor man herefter åbnede for filmen midt i den yderst kritiske proces, nemlig fremkaldningen.
Det har medført, at billede har fået et “chok”, og dermed ikke er blevet negativt, hvilket man ellers normalt ser, når man arbejder med den fotografiske udvikling. Modsat blev billederne positive med farver, der genkalder minder tilbage fra de glade 70’ere.
Teknikken kommer fra en engelsk betegnelse nemlig “‘ color reversal photo”.Det er noget som man eksperimentere med ganske få steder på verdensplan, der er eksempelvis ikke kendskab til, at det er blevet iværksat før herhjemme i Danmark.
Det er en kompliceret fremgangsmåde, hvor flere faktorer skal samenspille, hvis man skal indhøste sig et tilfredsstillende slutresultat.
Det er farvefiltrene, sammen med farvekombinationen og den korrekte temperatur af ens kemikalier, der danner rammerne for, om projektet kan lykkes. Der er få i verdenen som har evnet at lave naturlige farver, ud af denne komplekse proces, som betinger at vekselvirkningen mellem disse elementer går op i en højere enhed.
Jeg har i forlængelse af dette bemærkelsesværdige resultat fået chancen for at stille nogle spørgsmål til fotolærer på Vrå Højskole, Kristian Bast, og højskoleelev Ann Sofie, som er ophavspersonen der skabte de flotte billeder.
Interview med Kristian Bast
Hvor har du hørt om teknikken med farvebilleder på de gamle kameraer?
– Momentvis, når man sidder på YouTube, falder man i sådan nogle kaninhuller, hvor man lader sig opsluge af eksperimentelle fotografer. Der er et meget stort sammenhold mellem de analoge fotografer ude på nettet, hvor man deler viden og projekter blandt åhinanden.
– Første gang jeg stødte på det for fire år siden, tænkte jeg, at det var fedt, men burde ikke lade sig gøre, det må simpelthen være et filmtrick. Mine kollegaer på arbejdet, som også er fotointeresserede, delte samme overbevisning. Metoden hvor man åbner ind til filmen og giver den lys samt forkert kemi. Skulle ikke kunne omsættes til succesoplevelser.
– Vi var overraskede over, at man kunne skabe gode resultater med denne fremgangsmåde, så det var en kombination af det, jeg havde set på nettet, og nogle elever som også synes det kunne være spændende at prøve. Vi fik et resultat, som var langt fra de rigtige farver, men man kunne se at det var muligt. Vi har et semester lige nu, hvor der er fuldt fart fremad og hvor eleverne stræber efter at nå noget, så vi er godt i gang.
Ann Sofie (en af højskoleeleverne) har faktisk lykkes med det her, som jeg så nogle japanske fotografer for nogle år siden beskæftige sig med over internettet. Jeg har hidtil ikke stiftet bekendtskab med nogle andre skoler eller fotografer, som arbejder med denne teknik, så det er ret unikt.
Bruger du samme analogiske fremgangsmåde i dit professionelle liv som fotograf, som når du er på højskolen?
-Jeg vil gerne svare, at jeg også fotograferer masser af analog på mit arbejde som portræt og reklamefotograf, men svaret er nej. Det er en smule pinligt at indrømme. Jeg får kæmpe inspiration fra mine elever på mange andre faconer.
– Størstedelen af det vi laver på højskolen kan jeg tage med hjem og bygge videre på i mit professionelle arbejde, men til hovedparten af mine opgaver bruger jeg digitalkamera, hvor man oplever de perfekte farver samt alt er 100 procent nøjagtigt, og det er analogt ikke.
– Billederne er mindre skarpe analogt. Det har en hel anden drømmende effekt, som også skaber nogle fede billeder, desværre ikke noget der er salgbart endnu, men jeg tror det kommer. Min fornemmelse er at jeg vil få flere opfordringer til at lave analoge billeder fra mine kunder på sigt.
Hvad for nogle teknikker kommer eleverne igennem på et semester?
– Eleverne lærer naturligvis at betjene et kamera, alt det her med blænden,lukketiderne,iso. Som vi kender fra vores familie kameraer, og vores mobiltelefoner.
– De lærer at arbejde i fotostudiet, og hvordan man bruger lyset i studiet. Eleverne kommer i mørkekammeret, de får analoge kameraer og afkoder hvordan man fremkalder filmene der sidder indeni, de er i mørkekammeret hvor de printer deres billeder. Vi arbejder med en halvanden hundrede år gammel teknik der hedder ‘’cyanotopi’’ eller blå print.
– Man kender det også fra arkitekttegninger, som giver det blålige udseende. I stedet for at kemien tager for meget overhånd, bruger vi adskillige drikkevarer såsom te, kaffe, rødvin til at fremkalde i.
– Så arbejder vi også med flydende emulsion, hvor man smelter sølv og gør det lysfølsomt, herefter klistres det på kobber, papir eller metalplader sågar keramikplader. Det betyder at vi kan lave sort/hvid billeder på alle overflader også tekstil, hvilket giver nogle helt fantastiske udtryk. Mørkekammer-teknik og forskellige printteknikker kommer man som elev igennem på et semester her i Vrå.
Interview med Anne-Sofie
Interview med foto-eleven Ann Sofie der stod bag det opsigtsvækkende resultat, med billederne fra skolens gamle kamera følger herunder i artiklen:
Hvorfor har du valgt analog foto?
-Jeg har altid været dybt fascineret af det visuelle, især det med at tage billeder. Da jeg havde lyst til at komme på højskole, faldt jeg over den som er i Vrå og den er meget tiltalende.
– Det gjorde jeg fordi Vrå Højskole tilbyder en fotolinje med analog fotografi og mange andre kreative fag. Jeg blev smittet ved første blik og når man ser lokalerne og de muligheder der er her for at udfolde sig kreativt bliver man meget nemt overtalt. Det er nogle virkeligt fede faciliteter at kreere i.
Hvad kan analog foto, som det digitale ikke kan?
– Analog foto kan talrige ting, som man ikke kan med det digitale. Det kan danne en helt anden atmosfære og æstetik, hvilket ikke kan realiseres med digitale fotos i dag. Man tænker mere over de billeder man skyder, fordi man sædvanligvis på en film kun har 24 billeder i modsætning til et digitalt kamera, hvor du kan blive ved med at tage billeder.
– Det gør, at det bliver mere gennemtænkt og at man dermed skal være mere kreativ. Jeg bliver gladere og får en større tilfredshed fornemmelse. Det er helt unikt og man kan fordybe sig i det på en anden måde, i forhold til den længerevarende tidshorisont, som fører med processen.
Hvad synes du om at arbejde med kemikalier og fotografisk papir?
– Det er absurd fedt, fordi man bliver mere involveret i udviklingen af ens billeder. Der er noget helt særligt over det at fremkalde et foto, og at der er så mange punkter som kan gå galt undervejs. Når det lykkes, giver det en enestående følelse.
– Så jeg finder det med at fremkalde i kemikalier virkelig spændende, og at kunne sætte sit eget præg på tingene er usædvanligt livsbekræftende, når man præstere et facit over egen forventning.
Skal du bruge andre evner end din kreativitet, når du bruger det gamle kamera, såsom logik og matematik?
– Det skal man uden tvivl. Hele fremgangsmåden, når man arbejder med der gamle kamera, er helt anderledes. Når man laver de her farvebilleder, vil de fleste inden for faget sige, at det burde ikke kunne lade sig gøre.
– Det virker helt paradoksalt at man kan få succes med det. Hele processen er så modsigende med henblik på, hvordan man laver analoge billeder generelt både som er sort/hvid men såmænd også farve.
– Meget af den analoge udvikling foregår i mørkekammeret eller i rum med eksponering af udelukkende rødt lys. I den her proces er man ude i dagslyset størstedelen af fremkaldelses-perioden. Udviklingen med at tage billedet er at man skal fokusere kameraet, og finde de rigtigt tilpassede farvefiltre.
– Når man tager billeder med det gamle kamera, hvor der skal farve på bliver det helt blåt og hvidt/gult agtigt, så farvenuancerne er stærkt begrænset, derfor bliver man nødt til at kreere det her farvefilter som skal på. Såfremt man vil skabe et ægte farvebillede med så mange korrekte farver som overhovedet muligt.
– Vi er påpasselige med, at det ikke bliver for lilla (magenta) eller for blåt, gult og grønt. Det er ikke alle, der får samme succes med eksperimentet, selvom man har teknikken på plads. Grundlaget for at succesen nemt varierer, er at mange små detaljer afgøre udfaldet for billedet, hvilket betyder at ingen fotos bliver identiske.
– Logikken og matematikken, når man bruger det gamle kamera, ser man når tiden er inde til at skulle fremkalde, eller forstørre disse farvebilleder inde i mørkekammeret. Her har ens farvefilm det her orange skær i selve film plastikken, hvorimod sort/hvid billeder er mere gennemsigtige.
– Det vil sige at hvis ikke man bruger orange filter på det gamle kamera til at fremkalde billederne, ville man ikke kunne genskabe de rigtige farver, fordi det papir vi benytter er til når vi skal lave farvebillederne. Derfor bliver man nødsaget til at udarbejde en kopi af den orange farve, såfremt man skal ramme det relativt nøjagtigt.
– Herudover er det et spørgsmål om at finde den mindste farveforskelle, som man skal justere hele og ændre lidt på eksempelvis lilla (magentaen) eller hvad end det kan være, for at tilpasse farven på bedst mulige vis. Selvom man knækker farvekoden, kan det indimellem give nogle resultater, som ikke afspejler de 100 procent rigtige farvetoner.
– Der er så mange minimale skift i farven, hvilket kan medføre en forandring i ens billeder, når man anvender denne komplekse teknik på de gamle analoge kameraer, slutter Anne Sofie.
