Af Paw Rytter
Kandidat til KV25 & RV25
Moderaterne
Forvaltningen i Hjørring Kommune har meddelt Miljø- og Fødevarenævnet, at kommunen er af den opfattelse, at den var i sin gode ret til at vurdere at gyllefibre ikke skulle betragtes som affald, da den miljøgodkendte pyrolyseanlægget hos Agri Energy.
Det er bemærkelsesværdigt eftersom Miljøminister Magnus Heunicke (S) tidligere på måneden i et svar til folketinget fastslog, at husdyrgødning og fx gyllefibre, der ikke udbringes på marker, skal betragtes som affald. Link.
I svaret til folketinget henviser Magnus Heunicke til en vejledende udtalelse fra 2009, hvori Miljøstyrelsen skriver at den har været i kontakt med EU-Kommissionen, som har bekræftet at husdyrgødning og herunder gyllefibre, der ikke udbringes på marker, skal betragtes som affald. Vejledningen fra 2009 kan læses her link.
I sit svar til Miljø- og Fødevarenævnet tager Hjørring kommune afstand fra vejledningen fra 2009. Da kommunen er af den opfattelse, at der er sket siden.
Kort sagt mener Hjørring kommune at vide bedre end Miljøministeren, Miljøstyrelsen og EU-Kommissionen.
Hvor er det trist at være vidne til en forvaltning, der er så uformående i forhold til at håndtere egne fejl.

