Ib Skotte Henriksen bor på 12. år i Tversted og er som pensionist efter 38 års virke som præst rigtig glad for det blomstrende kirkeliv i Tversted og Uggerby sogne.
NordsøPosten besøgte den 81-årige i sommerhuset, hvor han bor året rundt, fordi han er særdeles glad for Tversted.
– Jeg flyttede efter min præstelige pensionering fra præstegården i Nørholm til mit lidt om -og tilbyggede sommerhus i Tversted.
– Jeg regnede overhovedet ikke med her i Tversted at finde det samme rige, blomstrende folkekirkelige liv, som det, jeg og menighedsrådene og mange andre havde etableret og fået op at stå i Nørholm. Jeg mener selv, at jeg havde en god andel i det.
– Det fandt jeg slet heller ikke de første af mine år heroppe. Men efter at Johan Hermann Rump blev sognepræst i pastoratets to sogne, i Tversted og i Uggerby, skal jeg love for, at der virkelig er kommet gang i det folke-kirkelige liv. Det er utroligt, hvad han i samarbejde med menighedsrådene, den fremragende organist og kirkesangeren, samt kirkernes øvrige betjening og frivillige nu kan tilbyde os folk heroppe.
Ib Skotte Henriksen vurderer, at Folkekirken har brug for at forny sig for at tiltrække også unge mennesker, og han nævner som eksempel en fyldt kirke den 4.maj til fejring af 80-årsdagen for befrielsen.
– Kirken fejrede i et vanligt frugtbart samarbejde med borgerforening, Isagers Tversted-kulturskole og bådelauget dagen i et tre-delt fællesskab, hvor vi kom rundt i hele Tversted og blev bespist såvel åndeligt som materielt.
– I påsken var kirkerne fyldte af folk til Alle Helligdage, og sådan kunne jeg blive ved, men pladsen tillader ikke, at jeg kommer nærmere ind på de enkelte særgudstjenester og lignende.
Den gamle og moderne tænkende præst understreger, at de kirkelige aktiviteter altid er kvalificeret og gennemtænkt fra sognepræst Johan Hermann Rump’s side.
– Dygtigt og visionært formår han at gøre de gamle tekster levende og vedkommende med en forkyndelse, der også i høj grad siger de kirkeuvante noget. Altså folk, der ikke kommer regelmæssigt i Folkekirken. Det hører jeg både fra de fastboende og sommerhusfolket gang på gang.
Ib Skotte Henriksen kommer til stort set alle gudstjenester og kan også bevidne, at der i stigende grad dukker ikke-kirkevante op til de traditionelle gudstjenester om søndagen.
– Folk siger altid, at de kan lide sognepræstens væremåde såvel udenfor som til de kirkelige handlinger. Det hører jeg blandt andet fra dåbsfolk, som ofte nu møder op i et stort antal, fordi Johan formår at sætte nogle nye, vedkommende rammer op for dåb og for den døbtes såvel som pårørendes liv. Jeg oplever også at adskillige af dåbsfolket går til alters, hvad der før var en stor sjældenhed, fortæller Ib Skotte Henriksen.
Han forstår udmærket, at to fuldt enige menighedsråd i Tversted-Uggerby Pastorat ønsker at skifte tilsyn med gudstjenester og kirkelivet fra biskoppen i Aalborg til en anden biskop. Alle i menigheden vil forblive i Aalborg Stift rent strukturelt og organisatorisk.
Menighedsrådene føler, at biskoppen i Aalborg Stift, den tidligere præst i Tversted og Hjørring, Thomas Reinholdt Rasmussen, begrænser menighedsrådene i at være en engageret kirke, som udover de klassiske gudstjenester holder en del særgudstjenester i et lidt andet format.
De folkevalgte medlemmer af de to menighedsråd er enige om, at der stilles urimelig krav blandt andet i forbindelse med altergang til alle gudstjenester.
– Med hensyn til altergang vil jeg gerne komme med en kommentar. Dels ud fra hvad jeg selv har oplevet i mine 38 præsteår, men især fordi, det er ganske utåleligt, efter min og mange andres mening, at den biskoppelige myndighed i Aalborg kræver, at der skal være altergang hver søndag heroppe.
– Det har jeg aldrig oplevet skulle kræves af de to gode biskopper, jeg havde i mine mange Nørholm-år. Det siger sig selv, at jeg ofte havde særgudstjenester i Budolfi Kirke og andetsteds studenterpræstemæssigt, men også i Nørholm kirke.
– Det havde jeg fordi, at vi der indbød folk små som store til en masse vedkommende gudstjenester og andet folkeligt og kirkeligt, som såvel skolens børn som pensionisterne til at mødes ud fra et kirkesyn, som i mit tilfælde var Grundtvigsk-Løgstrupsk (se forklaring nederst, red.).
– Det utålelige har jeg et frisk eksempel på fra forrige søndag ved bådehuset, hvor Johan i sin korte gudstjeneste var tvunget til at indlægge en altergang, som gudstjenesten og det fælles arrangement slet ikke kunne rumme. Det var faktisk pinligt for mig at overvære den altergang, jeg selv personligt altid deltager i og sætter højt, fik deltagelse af mindre end 10 personer ud af de cirka 150 deltagere. Altergangen hørte slet ikke hjemme der, hvor vi direkte bagefter skulle bespises i bådehuset.
– Den oplevelse, som det store flertal havde af den påtvungne altergang, får ikke én eneste, vil jeg vædde med, til at begynde at gå til alters, siger den gamle præst.
Ib Skotte Henriksen beskriver sit kirksyn som Grundtvigsk-Løgstrupsk, hvilket er et udtryk, der bruges til at beskrive den indflydelse, som Grundtvigs og Løgstrups tanker og værker har haft på dansk kultur, samfund og etik. Det henviser til både Grundtvigs fokus på folkelighed, åndsfrihed og kristendom, og Løgstrups værk om den etiske fordring og menneskelige relationer.
N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var en dansk præst, salmedigter, forfatter og filosof, der er kendt for sit værk som grundlægger af grundtvigianismen. Grundtvigianismen er en folkekirkelig retning, der lægger vægt på folkelighed, åndsfrihed og en tæt forbindelse mellem kristendom og danskhed.
K.E. Løgstrup (1905-1981) var en dansk teolog og filosof, der er kendt for sin bog “Den etiske fordring”, som har haft stor indflydelse på dansk etik og forståelse af menneskelige relationer. Løgstrup talte om den etiske fordring, der handler om at varetage den del af et andet menneskes liv, som man har i sine hænder. (kilde: AI – kunstig intelligens – har været anvendt til at indsamle info om Grundtvig og Løgstrup).
De to menighedsråd i Tversted og Uggerby fik på et menighedsmøde den 14. maj i Tversted Kirke 73,6 procent af de afgivne stemmer til menighedsrådenes ønske at kunne skifte tilsyn. Reglerne kræver 75 procent flertal, og derfor blev de folkevalgtes bøn, trods det klare flertal og store opbakning i kirken, om mandat til at skifte kirkeligt tilsyn ikke hørt og imødekommet.
I begge sogne har nu minimum 25 fra menighederne bedt om en ny afstemning, som finder sted den 26. juni på Klitgården…
Biskoppen afviser at begrænse alternative gudstjenester i Tversted og Uggerby Sogne.
NordsøPosten har forelagt kritikken fra de to menighedsråd for biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, som tidigere var sognepræst i Tversted-Uggerby Sogne. Han har denne udtalelse:
– Det står menigheden frit for at søge stiftsbånd, og det er en proces, jeg som biskop ikke blander mig i. Jeg vil dog understrege, at jeg ikke begrænser alternative gudstjenester. Jeg synes, det er godt, at menighedsråd og præst arbejder med gudstjenesten i lokalområdet. Det arbejde forudsætter dog en dialog med biskoppen, og kirken skal ansøge, hvis den ønsker at fravige den gældende ordning. Det gælder for Tversted Uggerby som for alle andre kirker i folkekirken.
