Tirsdag deltog direktør Michael Vendelbo i et af de ni oplæg under Digital Optur, som er en digital dannelsesrejse, som man i Erhverv Hjørring har været stolte medfacilitatorer af i det nordvestlige Vendsyssel.
– Med over 270 tilmeldte deltagere har interessen været overvældende. Og det bekræfter én ting: Vi vil den digitale fremtid – og vi vil være med til at forme den, fastslår efterfølgende direktøren fra Erhverv Hjørring.

Tirsdagens oplæg i tourbussen med Jesper Holme Jensen satte nemlig ifølge direktøren virkelig gang i tankerne. Oplægsholderen præsenterede en stærk fortælling om tre teknologiske revolutioner, som vi alle har været vidner til – og måske ikke helt har opdaget betydningen af undervejs:
1️⃣ 1990’erne – Internettet: Forbandt os med verden og gjorde information tilgængelig for alle
2️⃣ 2000’erne – Smartphonen: Gjorde internettet mobilt og os konstant online
3️⃣ 2020’erne – AI (f.eks. ChatGPT): Lærer at tænke, skrive og skabe som os – og udfordrer, hvad der er ægte, og hvad der er skabt.

Jesper Holme Jensen kaldte det den største teknologiske omvæltning af de tre. Og han underbyggede påstanden med både eksempler og dilemmaer, vi alle kommer til at møde – uanset branche eller jobtitel.
🎯 𝑭𝒊𝒓𝒆 𝒆𝒏𝒌𝒍𝒆, 𝒎𝒆𝒏 𝒂𝒇𝒈ø𝒓𝒆𝒏𝒅𝒆 𝒓å𝒅 𝒕𝒊𝒍 𝒐𝒔, 𝒅𝒆𝒓 𝒈𝒆𝒓𝒏𝒆 𝒗𝒊𝒍 𝒃𝒓𝒖𝒈𝒆 𝑨𝑰 𝒂𝒏𝒔𝒗𝒂𝒓𝒍𝒊𝒈𝒕 𝒐𝒈 𝒆𝒇𝒇𝒆𝒌𝒕𝒊𝒗𝒕:
🧠 𝑻æ𝒏𝒌 𝒌𝒓𝒊𝒕𝒊𝒔𝒌 – ikke alt, der ligner sandhed, er det
⚙️𝑮𝒊𝒗 𝒅𝒆𝒕 𝒓𝒊𝒈𝒕𝒊𝒈𝒆 𝒊𝒏𝒑𝒖𝒕 – dårlig prompt = dårligt output
🎨 𝑽æ𝒓 𝒌𝒓𝒆𝒂𝒕𝒊𝒗 – AI skal ikke erstatte idéen, men hjælpe den på vej
⚖️ 𝑻æ𝒏𝒌 𝒂𝒏𝒔𝒗𝒂𝒓𝒍𝒊𝒈𝒕 – især når det gælder billeder, video og deepfakes

𝘖𝘨 𝘮å𝘴𝘬𝘦 𝘥𝘦𝘵 𝘷𝘪𝘨𝘵𝘪𝘨𝘴𝘵𝘦: 𝘋𝘦𝘵 𝘦𝘳 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘯𝘰𝘬 𝘢𝘵 𝘬𝘦𝘯𝘥𝘦 𝘵𝘪𝘭 𝘈𝘐 – 𝘮𝘢𝘯 𝘴𝘬𝘢𝘭 𝘧𝘰𝘳𝘴𝘵å 𝘥𝘦𝘵, 𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘦 𝘮𝘦𝘥 𝘥𝘦𝘵 𝘰𝘨 𝘩𝘦𝘭𝘦 𝘵𝘪𝘥𝘦𝘯 𝘴𝘵𝘪𝘭𝘭𝘦 𝘴𝘱ø𝘳𝘨𝘴𝘮å𝘭 𝘵𝘪𝘭 𝘥𝘦𝘵.
– Digital Optur er ikke kun et event – det er en samtale, vi har startet i Hjørring, og som vi skal holde i gang i bestyrelseslokalerne, på værkstedsgulvet, i undervisningen og ved kantinebordet, konkluderer Michael Vendelbo.
Foto: privat.


