Tversted Bjærgelaug har masser af aktive medlemmer, men det kan alligevel fra tid til anden knibe med at få roere nok til søndagenes sejladser på Tannisbugt.

Denne søndag var mandskabet ved årerne imidlertid fuldtalligt, hvilket ikke mindst skyldes, at man fik shanghajet adskillige turister, som fik en uventet, men skøn og uforglemmelig oplevelse til deres ferie.

Formentlig er de nye og uerfarne roere også blevet både beroligede og betryggede ved at være om bord hos den garvede og årvågne, men altid rolige skipper Mogens Larsen.
Foto: Birthe Marian Mariegaard Jakobsen.


