Programmet til årets Tversted Jazzy Days er klar og søsat fra Bådhuset i Tversted lørdag, og det er atter lykkedes arrangørerne at sammensætte et særdeles spændende program.
Når Jazzy Days-festivalen i uge 42 fylder Tversted med dejlig jazz foregår det, som Danish Music kårede som ”Årets bedste Jazzscene”.
Præsentationen af programmet lørdag skete på en ganske anderledes scene, nemlig Tversted Bjærgeluags bådhus ret tæt på stranden og kysten, der har gjort stedet kendt viden om.
Det samme har Tversted Jazzy Days, som lørdag havde inviteret til lancering med fadøl og pølser – og naturligvis masser af god musik – og masser af mennesker i og udenfor bådhuset.
Formanden for festivalen, kirkens dygtige organist Niels Ole Sørensen, fortalte om programmet ledsaget af små lyd-bidder fra kunstnere, som beriger jazz-folket i oktober.
Han spiller selv med i koncerten på Tversted Skole, hvor det ringer ind til jazz-time onsdag den 15. oktober klokken 20.
Efter den fornemme præsentation af programmet for Tversted Jazzy Days 2025 var der skøn koncert med organistens eget band, Organic3, med fantastiske Miriam Mandipira med den flotte stemme. De underviser med svedige soulrytmer og swingende orgel-grooves i livsglæde og musik til jazz-timen på skolen.



