Medarbejdernes engagement og det stærke fællesskab hos Cosmos Trawl i Hirtshals har bragt dem hele vejen til finalen, hvor de konkurrerer med to andre virksomheder om den prestigefyldte titel som Årets Arbejdsplads 2025.
Det var tillidsrepræsentant Christian Normann fra 3F Skagerak, der indstillede virksomheden. Med flere end 100 indstillede arbejdspladser i hele landet er det i sig selv en kæmpe anerkendelse at være blandt de tre finalister.
I dag havde Cosmos Trawl så besøg af dommerpanelet, ledet af forbundsformand Henning Overgaard fra 3F, som skulle opleve virksomhedens stærke arbejdsmiljø og sammenhold helt tæt på.
Den endelige afgørelse træffes til efteråret på kongressen hos 3F.
Held og lykke til Cosmos Trawl!
Foto: 3F.


