Hvert år i uge 30 summer Tårs af liv, sport og fællesskab, når DanaCup løber af stablen.
Det er en uge, hvor vores forening – Tårs-Ugilt IF – sammen med mange andre lokale foreninger hjælper Fortuna Hjørring med at afvikle verdens største ungdomsfodboldturnering.
Og hvorfor gør de det?
Fordi det giver fællesskab. Fordi det giver mening. Og fordi det giver omkring 150.000 kr. direkte i kassen til vores forening – penge, der kommer alle afdelinger til gode
Men de har brug for din hjælp.
Der er stadig ledige vagter – især på informationsvagten på skolen og især lørdag i uge 30. Det er her, de skal tage imod holdene, vise vej, skabe tryghed og sikre ro og orden, mens de unge bor og sover i vores lokaler. Det kræver ikke særlige kompetencer – bare et smil, lidt tid og lysten til at være med.
Det er TUI, der i Tårs står for opgaverne, men alle er mere end velkomne til at give en hånd med – også selvom du måske ikke har direkte tilknytning til Tårs-Ugilt IF. Det er en oplagt mulighed for at lære nye mennesker at kende og være en del af noget større i lokalområdet.
Klubben mangler primært hjælp til Informationsvagterne – de øvrige er næsten fuld besat.
- Banevagter, der holder styr på resultater og hjælper dommere
- Morgenvagter, der sørger for morgenmad til de knap 800 overnattende deltagere i Tårs
- Cafeteriavagter – som står for forplejning og hygge
Vil du være med – eller har du spørgsmål – så tag fat i klubben hurtigst muligt.
Jo flere de er, desto nemmere er det for alle. Kontakt dem gerne – hellere i dag end i morgen.
Sammen er man stærke – og sammen kan alle få endnu en fantastisk Dana Cup.


