Stenhøj Husene, der bygger fritidshuse i hele Danmark, er flyttet fra Frederikshavn til Hjørring. For første gang i 60 år har vi bygget til os selv, lød det i invitationen til åbent hus og reception på den nye adresse.
Flytningen og begyndelsen på det nye kapitel i Stenhøj Husenes stærke historie blev markeret med festivitas og åbent hus forleden i de flotte omgivelser og spændende faciliteter i det nye domicil.
Bryghuset Vendia trakterede både med drikke fra vogn og spise fra grill, og Jens Varmløse spillede og sang så smukt blandt andet om, at her kommer solen.

Fra Stenhøj Husene lyder det: Fredag fejrede vi officielt indflytningen i vores nye kontor og showroom – og hvilken fantastisk dag det blev. Tusind tak til alle jer, der lagde vejen forbi og var med til at gøre dagen helt særlig.
Vi er dybt taknemmelige for den store opbakning, de flotte gaver og den varme stemning, I alle var med til at skabe. En særlig tak til vores samarbejdspartnere, kunder, dygtige kollegaer og alle venner af huset.
Vores nye rammer er skabt for at inspirere og gøre det nemmere at dele vores passion for fritidshuse. Tak for en uforglemmelig dag – og på gensyn i vores nye showroom på adressen Johs. E. Rasmussens Vej 18 i Hjørring.


