Det ”genopstandne” TV2 har en sang, der hedder SOM OM… Et par linjer herfra runderede i min hjerne, da jeg fredag kørte ind på Lykkegaards gårdsplads, hvor det var tydeligt, at et eller andet var i anmarch…

”Som om vi ikke alle ved at alting har sin tid/ Løft mig op/ Hold mig fast/ Tag mig med/ Vi starter festen/ Forfra et helt andet sted”…

Det er muligt, at TV2 ikke lige har tænkt på Camillos Køkken, men værtsparret har i hvert fald tænkt sig at genopstå og starte festen forfra et andet sted – ikke et helt andet sted – men i den sydlige del af Tversted, som godt nok ikke lige er den mest xponerede del og lidt uden for den almindelige turistradar, men tilsyneladende forhindrede det ikke, at gæsterne kunne finde stedet… og der går allerede rygter om, at det vil være en rigtig god ide at bestille bord på forhånd…

Ihvertfald var der liv og glade dage, da jeg tjekkede ind til en sen kartoffel-frokost-mad…
MAD, DER FÅR FOLK TIL TALE SAMMEN er titlen på en af parrets kogebøger… Det tror jeg på… og i øvrigt er der en ny kogebog på trapperne: CAMILLOS GRØNNE KØKKEN – EN LYSTIG VEGETARISK KOGEBOG… den glæder jeg mig til – især den lystige del i en tid, hvor det er blevet hot at lægge forhindringer ud for den grønne omstilling…

Jørgen Camillo Smidstrup og Helle Marietta popper gerne op over hele landet, men deres epicentre er København, Berlin og… Tversted!

Find mere info her om Camillos på Lykkegaard.

Foto: Elling.


