Brødrene Simon og Thomas Alstrup samt den virtuose percussionist Jon Kjeldsen fik endelig torsdag aften afleveret det forlængst planlagte og udskudte brag af en koncert, der på grund af de fortsatte restriktioner og afstandskrav var flyttet fra Nordsøen Oceanarium til Hirtshals Idrætscenter.
Indledningsvis var der fra klokken 18 spisning med rigtig lækker mad i cafeteriaet hos forpagter Lars Henrik Kristensen, før Michael Vajhøj præcis klokken 20 bød hjerteligt velkommen til publikum og ikke mindst til de tre veloplagte thyboer i bandet, der er opkaldt efter bedstefaren Jonah Blacksmith.
Allerede i 2018 spillede Jonah Blacksmith på Nordsøen Oceanarium. Her fik publikum en forsmag på spændvidden i det musikalske vingefang, der rækker fra det inderligt indfølte og fornemt facetterede udi den rentonede melodiske vellyd til det mere eksperimenterende og sprælske, men samtidig solidt groundede og jordnært leverede.
Denne gang var brødrene og percussionisten om muligt endnu mere tændte efter den seneste nedlukning. Den velsignede og ofte storladne lyd med det internationale tilsnit og format foldes vel at mærke ud i et spændingsfelt mellem suverænt timede og velturnerede anekdoter om blandt andet Helvedes Harald og Tante Ruth, der oven i købet var til stede ved koncerten i Hirtshals Idrætscenter.
Halinspektør Rasmus Jespersen fik ligeledes mellem numrene nogle humoristiske og kærlige kommentarer med på vejen, hvilket både skyldtes hans eget elskværdige væsen og ikke mindst hans ungdommeligt smukke hustru Bettina. Anderledes barok med en snert af sort humor var fortællingerne om bedstefarens brug af en håndgranat og et jagtgevær et par nytårsaftener i træk.
Smukkest kom den poetiske varme dog til udtryk i sangen Right Here. Den handler om en sidste ordløs kærlighedsgestus til den døende far fremført som en stille og inderligt poetisk ballade, der på stærkeste vis får livet sat i perspektiv uden at banalisere døden med en flom af sentimentale ord.
Derfor bliver jeg nødt til at gentage mig selv fra omtalen i 2018, idet vi fik endnu en kæmpe musikalsk oplevelse, der for så vidt angår musikalitet og undeholdningsværdien af de personlige anekdoter sagtens står mål med de allerbedste vendsysselske trubadourer som Allan Olsen og Niels Hausgaard.
